Nu er det snart den 1. december, og mange forældre har sikkert allerede overvejet, om der skal gives julekalendergaver og / eller adventsgaver til børnene i år. Får de for mange gaver; bliver 24 gaver for meget i december eller er det en sød tradition?
Mormors pakkekalendere
Min mor gav mine 3 børn pakkekalendergaver, da de var små. Hun købte i løbet af året 72 små gaver og pakkede dem alle ind i forskelligt julepapir (ja, hos os smed vi ikke indpakningen ud juleaften; vi gav den til mormor) og så havde de et hjemmelavet talmærke bundet i hver lille pakke. Børnene elskede december måned og alle de små overraskelser, men jeg tror næsten, at mormor var den, der nød december mest. Hun kunne huske pakkekalendergavernes rækkefølge og måtte dagligt høre, om de havde gjort børnene glade.
Større børn og adventsgaver
Da mormor ikke var her mere, overtog jeg posten – dog erstattede jeg alle de 72 små pakker med 12 adventsgaver. Børnene var nået den alder, hvor man ikke længere kunne regne med, at sommerens ønsker holdt til december, så i stedet blev der lagt penge til side hver måned, og i november købte jeg så alle pakkerne. Jeg ”sparede” i løbet af efteråret lidt på de ting, som jeg alligevel ville have givet børnene; ting de havde sagt, at de ønskede sig eller som de manglede – og i december måned udgjorde de så adventsgaverne. Børnene blev glade for gaverne; det var skønt, når det blev 1., 2., 3. og 4. advent – og jeg blev helt varm om hjertet, når mine tanker omkring valg af gaver havde været rigtige og gjort børnene glade.
Gaver med omtanke – og returret
Jeg har her på shoppen flere mindre gaver – fra 39 kr. og opefter, som man kan købe og bruge som enten kalendergaver eller adventsgaver. Jeg har også sammensat en drenge adventskalenderpakke og en pige adventskalenderpakke med 4 udvalgte gaver med en samlet besparelse. Hvad enten man beslutter sig for at give 24 pakkekalendergaver, 4 adventsgaver eller vente med gaven til selve juleaften, så håber jeg, at I vil kunne finde de helt rigtige ting blandt udvalget her på siden. Jeg har valgt med omtanke og hensyn til økologi, bæredygtighed og menneskerne, der laver produkterne, og alle gaverne kan I vælge at få pakket ind og vedlagt et fint til og fra kort – og alt kan selvfølgelig byttes frem til 24. januar 2019.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.