Bibs sutter til dag og nat

Bibs sutter til dag og nat

Vi har fået Bibs sutter på shoppen; masser af Bibs 2 pak sutter! Hold op, hvor er der sket meget med Bibs farverne de sidste 20 år - og vidste du, at Bibs sutter er et dansk mærke og snart har eksisteret i 50 år?

Dengang mine børn var små, var sutterne skarpe i farverne i de klassiske farver blå, rød, orange, grøn, brun og lyserød. Og sådan så alle sutter ud. Jeg tror faktisk, at Bibs var de eneste dengang, som havde de runde sutter, som mange børn var så glade for (mine børn var i hvert fald).

Vi har altid været meget glade og tilfredse med kvaliteten på Bibs sutter, og derfor har vi nu bestilt og fået en stor kasse Bibs sutter hjem til shoppen i den lækreste kvalitet og i skønneste farver! Her i starten har vi valgt kun at føre 2 pak sutterne, og det er for det første af hygiejniske grunde, men også fordi rigtig mange af vores kunder køber som gave - og så synes vi, at det ser flot ud med de indpakkede 2 pak sutter med de flotte farvekombinationer.

Udover at Bibs sutter har en fantastisk kvalitet, og de skønneste farver, så er Bibs sutter også anbefalet af Ammehospitaler, da den kirsebærformede suttedel skulle "forstyrre" babys ammeteknik mindst af alle sutteformer. Suttedelen er nemlig udviklet til at støtte barnets sutterefleks, og formen minder barnet om et bryst. Selve suttedelen er af 100% naturgummi, som føles blødt og naturligt at sutte på, og det runde lette skjold er designet, så det buer væk fra ansigtet, så der kommer lufttilførsel til babys hud omkring munden og mindsker irritation. 

Udover de almindelige Bibs sutter i alverdens skønne farver, så har Bibs nu også produceret deciderede nat-sutter med den smarte detalje, at ringen uden på natsutten nu er blevet selvlysende. Det eneste, du skal gøre, er at udsætte natsuttens ring for lys, inden du lægger baby til ro, så lyser natsutten selv op i mørket. Slut med at lede i mørket efter babys sut!

Se vores flotte 2 pak Bibs sutter her 

 Mange hilsner

Jenny

LuxBaby.dk

 

 

 

Læs næste

Maileg's skønne gaveæsker til baby
Heico svampelamper i kobber; efterårets måske smukkeste farve?

Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.